at der er 11,5 time til jeg står i startfeltet til Copenhagen Marathon.

Muligvis ikke sådan her, men sådan forventer jeg at jeg løber i mål 4 timer senere…Altså bare lidt mere træt. Måske smiler jeg ikke så meget. Jeg kaster muligvis op. Bare lidt.

Min veninde spurgte mig meget velovervejret, om jeg egentlig skulle have make-up på, når jeg løb?

“Det er sjovt du spørger – for jeg har selv tænkt det samme”. Min mand hævede en øjenbryn og rystede så opgivende på hovedet. Han havde åbnebart ikke overvejet det.

Og jeg er kommet frem til: Gu skal jeg det – bare en lille vandfast mascara. Altså man går jo heller ikke på scenen i Melodunde grand-prix uden lidt halløj vel. Og med 10.0000 løbende + tilskuere, så kan man da godt gøre sig lidt til. Havde faktisk også en meget fin ny kjole,  men altså det er måske i overkanten.

Man behøver jo ikke ligne udskidt æblegrød hele vejen vel?

Åhh giv mig styrke..go søvn…og godt løbevejr.

Vi ses på den anden side…SNOOOOOORKKKKKK.

Hvordan er det lige det står til med Tand – feen pt? Hvornår kommer hun? Hvad har hun med? Whats good to know?

Da jeg var barn, lå der 5 kroner under hovedpuden, når jeg vågnede. Kan stadig huske den kildende fornemmelse i maven, når man løftede puden og der lå den. En 5 krone. WOW

Hvor er vi penge mæssigt? Eller komme man med en i-pad nu til dags?

En femmer er lidt sølle ik – og heller ikke meget bevendt i Spanien.

Ældste duracellunge er meget stolt – så stolt at han slet ikke kan være i sin krop, og fik tårer i øjnene, da han ENDELIG stod på tanden i hånden.

” Mor er du ikke bare stolt af mig – Jeg synes bare jeg er så stor nu mor”.

Og jo – gu er jeg..Måske ikke sådan stolt, men stolt af at jeg har en dreng, der er så begejstrede. For selv det at miste tanden.

Det føles som en milepæl – en manddomsprøve – en ny tid.

Nå men for dulen. Hjælp mig…Med den der tandfe..Hvad kommer hun med? Og tror de virkelig på hende?

Jeg synes, det er temmlig overlegent, at skrive det er nemt. Pftt. Smartass blad. Har de selv prøvet det mon?

Jeg kunne simpelthen ikke regne ud, hvordan de skulle sættes sammen.

Alt det her kreative halløj med overskudsmutti, var selvfølgelig før jeg fik to store kanyler med antibiotica i rumpetten, og 5 sting i knæhasen.

Den hollandske læge sværgede ved sit liv og sin træsko, at jeg løber marathon om 11 dage. Han klappede mig tilmed i min ømme rumpet, da han lagde bedøvelsen, og sagde såå såå – altså på engelsk..Det var meget familært og jeg var lige ved at begynde at grine. Så kom smerten, og jeg valgte bare at tude i stedet for.

I går havde jeg det sådan med det der Marathon – “gu gør jeg det.” Nu er bedøvelsens berusende effekt forsvundet.  Og i dag har jeg det sådan. Gu gør jeg ej.

Min søn spurgte mig den anden morgen ,” hvorfor er du så sur mor”.

“jamen det er jeg da heller………” blir afbrudt af min mand……. ”  Det er fordi mor har nogle sennepskorn i ørene – hun har været skide sur lige siden, hun fik dem i”.

Bare fordi man flirter lidt med noget alternativ behandling, som seppepsfrø i ørene, nåle i benene og uhmm uhmmm lyde til yoga.

Men jeg har måske været  - altså ikke sådan rigtigt, men lidt måske…altså ikke sur selvfølgelig..bare en lille bitte bitte smule ustabil…eller nej, måske for hårdt et ord..lettere påvirkelig…er måske nærmere det.

Men nu er jeg helt ok igen. Nålene og sennepsfrø er forlængst fordrevet ud af kroppen, og jeg har muligvis fået mig en lille beundre eller to.

For anonym donor har givet 1330 kroner til min indsamling til Børnecancerfonden, som jeg jo løber marathon for d 19 maj i Copenhagen.

Og det betyder at mission compleeted. 10.100 kroner. Sådan. Men mere vil jo ha mer. Det er lige som med Sex ik?  Når man først har smagt den søde elskovseleksir,  vil man prøve det igen. Jeg har det sådan med Østers og Thaimad. Når jeg først får det, vil jeg ha mere.

Bordet fanger

Og jeg skal jo bruge min tid på et eller andet de sidste 20 dage til løbet – altså ud over at løbe, arbejde, være sammen med venner og børn.

Her kan du forsat hjælpe, og også se det meget modige menneske,  der ikke lader sig skræmme af en anonym donor lige forinden har doneret 1330 kr.

Lidt har også ret – som de vist nok siger i jylland.

Og ja det ligner nogle navne, som er skrevet på et papir med tilfældigt strøget klistermærker ud over og nogle hak tegn.

Svaret fra ældste duracell, om hvad det var, han havde lavet, var dog knap så uskyldig.

Han har rangeret os og giver os point, og klistermærker alt efter hvor søde vi har været ved ham. RANGERET.

Hver dag, får man lige et hak eller et klistermærke i det skjulte. Ja eller nu er det så out in the open. For som ældste duracellunge siger, ” Ja så kan i være rigtig søde ved mig”. ( Kan godt afsløre at der skal lidt mere en klistermærker til at få mig op på dupperne, men altså ville jo ikke ødelægge hans illusion om, at der er en virkelig fabelagtig ide).

I guder – Det er hvad der kommer ud af, at sender dem på international skole. Men rart at se, at han selv synes, han og yngste duracellunge har været de sødeste.

Skal vi bare sige, at mit ark nok ville se en smule anderledes ud.